Blog Image

New Zealand 2008 - 2009

Rejsebog fra vores ophold i New Zealand

Følg med...

Vandreture ved Whangarei Falls

New Zealand Posted on 11/21/2008 07:46

Vi besøgte igen Whangarei Falls og fulgte A.H. Reeds Memorial Park Wall gennem en smuk “urskov” langs floden til et par store Kauri-træer.

Blog Image

Vi har forsøgt at gætte på, hvordan Kauri-træer ser ud, men nu er vi ikke i tvivl. No wonder, maorierne betragter træerne med stor respekt og ærefrygt – dem vi så var omkring 800 år gamle, og de var enorme.

Desværre havde Anders fået indstillet kameraet sådan i går, at alle billeder vi tager i dag er overbelyste. Anders mener kameraet er gået i stykker, og han har brugt meget tid på at få ændret indstillingerne…

Da vi var tilbage fra parken forsøgte vi derfor at finde et kamerashop, som kunne hælpe os med kameraet.

Det fandt vi ikke, men vi fandt i stedet et lille sted, hvor vi købte nogle fantatisk dejlige is og vi smagte den særlige New Zealandske Hokey Pokey is for første (men absolut ikke sidste) gang.



Zion Wildlife Gardens

New Zealand Posted on 11/21/2008 07:34

I går (19/11) besøgte vi Zion Wildlife Gardens. En fantastisk oplevelse. Der er løver, hvide løver, tigre, hvide tigre, leoparder, geparder, lynx-katte og en gammel russisk cirkusbavian på 71 år!

Aslan, en “gul” hanløve, sov middagslur da vi kom. Han ville ikke ud af sin kasse, og brølede løvesurt op af væggen, da vores guide Martin, kaldte på ham. Vi kunne se poter og tænder gennem en sprække i kassen – Laura var lidt bekymret for, om han nu kunne komme ud.

Alle dyrene, 42 katte i alt, spiser omkring et ton kød om ugen, svarende til 4-5 køer/heste.

Rewa, den hvide tigerhun, er min favorit. Hun gik langs hegnet, da vi gik hen til hende og “knurrede” – lidt “grumpy” som Martin sagde. På tilbagevejen, efter at vi havde set flere flotte tigre og løver, herunder også Zion, som er parkens overhoved, kom vi igen forbi Rewa.

Blog Image

Hun gned sig igen op ad hegnet og det lod til at hun gerne ville kæles med smiley



Turen til Whangarei

New Zealand Posted on 11/21/2008 07:25

Et par dage internetadgang sætter hukommelsen på prøve. Der er bare så meget at se og opleve smiley

Efter turen til Mt. Eden kørte vi til Whangarei (udtales ‘Fangaræi), hvor vi langt om længe og ud på aftenen – og her mørkt – fandt vores overnatningssted. Vi har et lille velindrettet hus helt for os selv.

Det ligger lige op ad State Highway 1, og selv om trafikken godt kan være tung, er støjen begrænset. Det samme er varmen – her er meget koldt om morgenen.

Første aften og morgen var der heller ikke varmt vand – men det skyldtes at Mary havde glemt at skifte gasbeholderen. Så det var rigtig dejligt med et langt varmt bad!



« Forrige