New Zealand 2008 - 2009

Igen i dag er det en meget varm dag. Højtrykket over New Zealand har låst sig fast, og flere steder er der registreret de højeste temperaturer i flere årtier.

De frygtelige og formentlig antændte brande i Australien fylder meget i nyhederne her, og specielt i Gisborne og Napier, hvor varmen er mest intens, frygter man at nogen kunne finde på det samme.

Vi forsøger at finde lidt kølighed inden døre med de indledende pakkeøvelser og vasker en masse tøj.

Om eftermiddaggen kører vi til The Albany Mall 20 min. syd for Orewa. Det er et megaenormt stort indkøbscenter, hvor vi går nogenlunde målrettet efter de par ting, vi mangler.

Vi spiser dejlig kold is inden vi kører hjemad igen, og spiser ude på en af de lokale restauranter.

De seneste dage har højtrykket over New Zealand givet hedebølge over stort set hele landet med temperaturer i de høje 30’ere. Vi kan krybe i læ for solen, og køle af i bølgerne ved stranden, men 24 grader om natten er næsten uudholdeligt.

Regnen skulle starte i morgen – ved nærmere eftertanke har vi ikke set en dråbe regn siden Haast Village på sydøen, så det har ikke regnet i fire uger.

Jeg vågner tidligt, det er mørkt udenfor, solen er ikke stået op.

Katrine vågner også, og vi går sammen over på stranden for at se solen stå op over Orewa Beach. Bølger ruller sagte langt ind over sandet, og solens første stråler spejler sig i den blanke overflade.

Langsomt, men sikkert starter en ny dag efterhånden som solen kaster sit første spæde lys op på det spredte skydække over stranden.

Vi forlader vores søde værter Nikki og John i Hamilton, og kører til det Dress-Mart indkøbscenter, vi har fået adressen på ved juletid i Christchurch.

Dress-Mart’en indeholder ca. 40 tøjbutikker, en del andre butikker samt cafeer osv. Ved siden af i indkøbsområdet, som hedder The Base, ligger også en del andre indkøbscentre og større kædebutikker. Hele komplekset er voldsomt stort, og skal i øvrigt snart udvides med to ekstra megabygninger. Kolding Storcenter blegner i størrelse ved siden af The Base.

Vi køber en sød bluse til Dorte, en god kuffert og nye Crocs til Laura. De andre hun har fået tidligere fra Pumpkin Patch, har gnavet huller i hendes fødder.

Så sætter vi kurs mod Auckland. Der er stort set motorvej hele vejen, så det går hurtigt, og pigerne jubler af genkendelsens glæde, da de ser Skytower.

Vi fortsætter imidlertid ufortrødent til Orewa, 25 km. nord for Auckland. Her ligger vores sidste bo, på Hibiscus-kysten i Mission Bay.

Vi er fremme midt på eftermiddagen, pakker hurtigt ud, og går over vejen til stranden, hvor vi slikker solskin og bader i det dejligt lune vand en times tid.

Vi er for trætte til at købe ind og lave mad, så vi henter 4x lamb shank med majs, bønner, kumara og kartofler i den lokale Roast Meals Take-Away. Uhhhmmm.

Efter aftensmaden går jeg og pigerne igen over vejen og ser månen stå op over den lækre strand.

Auckland må vente.

Vi er fremme i Hamilton, næstsidste stop på rejsen. Undervejs har vi samlet temmelig meget kiwiana sammen, så vi har besluttet at købe en ekstra kuffert!

Vejen bugter sig gennem bjergene, og efter en hel del svingen og drejen med mange flotte kig ud over landskabet, når vi frem til Marokopa Falls. Vi spiser frokost på rastepladsen, inden vi går ind til vandfaldet gennem bushen.

Af alle de vandfald vi har set i New Zealand, hører Marokopa Falls så absolut til et af de allersmukkeste.

Vi kører tilbage til Otorohanga, hvor vi fylder benzin på bilen inden den sidste times kørsel til Hamilton. I løbet af de seneste par uger er den finansielle krise også for alvor ved at indfinde sig i New Zealand.

Det betyder, at dollaren for første gang er under tre kroner, men også at benzinen er steget med næsten 40 cents pr. liter til astronomiske 1,69 dollars eller ca. 5 kr. pr. liter.

Vi når frem til Hamilton i tide til at få lavet flødekartofler og lammeben – uhhmmm.

Vi er tidligt oppe og afsted til Waitomo Caves, så vi når frem inden strømmen af turister sætter ind. Dorte så ikke glowworms i Te Anau, så vi vælger The Glowing Cave.

Vi kommer først gennem en lang tunnel med fine drypstensformationer, hvor guiden fortæller om, hvordan grotterne er dannet. Så følger The Cathedral, en meget stort og flot grotte, med masser af drypsten ned fra loftet og for enden et højloftet kammer, med en helt fantastisk akustik.

Guiden fortæller, at store kiwi-stjerner som for eksempel Kiri Te Kanawa har sunget her, og at flere kor har optaget forskellige værker i “katedralen”.

Vi bliver vist videre gennem grotten, ned af nogle trapper og frem til en båd, som ligger i den underjordiske flod. Lige så stille bliver vi trukket ind under klippen, og over os blinker titusindvis af små glowworms op som stjerner på himlen. Det er et fascinerende syn, og sammen med den flotte Cathedral Cave, har vi fået endnu en en god og spændende oplevelse.

Ude i lyset og varmen igen, beslutter vi at køre dybere ind i landskabet for at finde Makopora Falls.

Som vi kører afsted, møder vi klippeformationer i bakkerne, som ligner pandekageklipperne ved Punakaiki. Her er de blot begravet i jord “til halsen”, og ser derfor ikke så spektakulære ud.

Ruten fortsætter mod nord – målet i dag er Otorohanga, som er base for en udflugt til de berømte Waitomo Caves.

Turen går videre gennem det kuperede landskab med både bløde og savtakkede bakker så langt øjet rækker.

Undervejs kommer vi gennem Awakino Gorge, hvor vejen slynger sig langs med foden af bjergene nederst i kløften ved siden af floden. Det er en meget smuk tur gennem den stadig mere snævre kløft.

Til sidst føles det som om, at bjergene er ved at klemme sig sammen omkring os. Pludselig, rundt om et sving, er der en lille tunnel, som vi slipper igennem. På den anden side åbner de bakkede vidder sig for os igen. Det er som at komme gennem et nåleøje til en anden verden.

Vi kommer gennem endnu en kløft inden vi kører det sidste stykke til Otorohanga, hvor vi bliver budt velkommen af en kæmpe Kiwi-Kiwi

En tilsvarende med det karakteristiske kiwi-symbol, the fern – bregnebladet, står i byens anden ende.