Vi gør et stop i Shantytown, som er et levende guldgravermuseum, bygget op omkring gamle bygninger og genstande fra midten af 1800-tallet.
 |
 |
 |
 |
Med det gamle lokomotiv Kaitangata, som i mere end 70 år blev anvendt i guldminedriften, kører vi en tur op i bushen bag Shantytown. Efter turen går vi op og vasker guld i mineområdet. Vi får udleveret en guldpande med noget sand og grus fra floden, og efter kyndig instruktion går vi igang med at vaske guld. Efter endt arbejde står vi alle med et lille plastrør med bittesmå ægte guldflager i bunden.
Vi køber ind i Greymouth inden turen går videre mod Reefton. Vi vælger den lange tur op af vestkysten til Westport og videre mod Reefton for at få nogle gensyn og sidste kig på den smukke vestkyst. Vi har godt vejr modsat sidste gang vi kørte turen mellem Greymouth og Westport, og vestkysten tager sig utrolig godt ud.
Sandfluerne er dog vanvittig plagsomme, så vores fotostops bliver forholdsvis korte.
Vi gør et stop i Punakaiki, og tager et gensyn med pandekageklipperne og der ser vi også et par stykker af den New Zealandske due, keruru’en.
I Westport spiser vi rigtig dejlig fastfood i et gadekøkken. Det består af langtidsstegt lam, bagt kartoffel og amerikanske hot-dogs, lavet på kiwi-manér.
Vi kører langs den flotte Buller River ad SH 6 til Reefton. Vi er fremme meget sent. Vores vært har flyttet os til “hytten” – det sidste ledige han har, da han ikke havde hørt fra os.
Det viser sig at være et gammelt hus, som minder os om Karamea: noget, som er taget ud af en familiefilm fra 50’erne. Slidt og kitchet, men i grunden meget hyggeligt.
