På åbent hav bliver vi mindet om havets kræfter, og de sidste par timer af sejladsen til Wellington gynger det en del. Vi kommer hurtigt i land, og efter et kort ophold i hovedstaden, starter vi på vores længste stræk på hele turen.
Vi har ikke kunnet få overnatning i Wanganui på nordøens sydlige vestkyst, fordi byen er vært for et stort idrætsstævne. Vi har derfor besluttet at vinde en dag ved at køre til Stratford ved vulkanen Taranaki længere oppe på nordøen. Det betyder til gengæld, at vi har mere end 5 timers kørsel foran os. Det er ikke populært på bagsædet.
Det meste af ruten går gennem højt beliggende, men fladt og svagt kuperet landbrugsland. Senere kommer der flere bakker, gyldenbrune som i Marlborough på sydøen, og siden grønne og mere kuperet terræn med store fald og stigninger.
Vi kommer dog hurtigt fremad, for vejen er New Zealands hovedpulsåre, State Highway 1, som går fra Auckland til Wellington over Picton, Christchurch og Dunedin til Invercargill i syd på sydøen.
Efter en tur på Burger King undervejs, er vi langt om længe fremme ved Hawera, som er vores gateway til Taranaki-halvøen. I Hawera ligger også verdens største mejerianlæg, Kiwi Factory. De producerer dagligt astronomiske mængder af mælkepulver, mozzarella og andre mejeriprodukter fra mælken fra de ca. 5.000 farme med ca. 650.000 køer, som græsser på markerne rundt om Taranaki.
Vi når til Stratford netop som klokken på det berømte town clock slår 8 pm, og finder hurtigt vores bo, pakker ud og lukker ned for en meget lang dag.
