Bagefter kører vi ind til havnen for at se de sjældne blå pingviner gå i land. De findes kun i Oamaru. I ly af skymringen og mørket kommer de små pingviner på kun 30 cm i land for at fodre deres unger med dagens fangst af fisk, som de gylper op til de sultne unger.
De større unger overfalder nærmest de voksne fugle efterhånden som de kommer i land, men pingvinerne fodrer kun deres egne, så der er temmelig megen tumult og vralten rundt på forstranden.
Det bliver meget sent inden vi er hjemme, med en sjov og spændende oplevelse mere i bagagen.