Efter en dejlig julepause i Christchurch, sætter vi kursen vestover mod den nordlige vestkyst.
Først tager vi dog en lille afstikker til Lyttelton sydøst for Christchurch. Lyttelton er byens havn, og ligger lige for enden af en knap 2 kilometer lang tunnel. De første skibe med engelske nybyggere kom til Lyttelton i 1850 for at grundlægge det perfekte samfund, som de ville kalde Canterbury. Helt perfekt var det dog ikke, da de fleste veje er bygget af straffefanger og det samme gør sig gældende for the Timeball Station, som vi besøger.
Det flotte engelske tårn er bygget i 1876 af straffefanger og blev brugt til at fortælle alle havnens kaptajner, hvad klokken var. Præcis kl. 13.00 faldt kuglen ned fra sin top, og så kunne alle beregne hvor meget skibets ur afveg fra Greenwich Mean Time i London. Denne oplysning var afgørende vigtig for korrekt navigation. Derfor var Lytteltons Timeball Station og havnen i Lyttelton meget vigtig for skibsfarten.
Under og efter besøget snakker vi med Bruce på snart 79 år som siden 1994 har passet tidskuglen. Han er pensioneret maskiningeniør og fortæller blandt andet også, at han ved årtusindeskiftet lod tidskuglen falde som det første sted i verden kl. 00:00 den 1. januar 2000 “and not millions but billions of people around the world”, som han sagde, så ham gøre det på verdensomspændende live-tv 
Efter en smuk køretur ad SH7 med høje skovklædte bjerge og nøgne klipper når vi Hanmer Springs, hvor vi skal holde 5-års fødselsdag for Laura. Hanmer Springs er, som Rotorua på nordøen, kendt for sine vulkansk opvarmede kilder og ligger smukt omgivet af høje bjerge. Svovllugten er heldigvis stort set ikke til stede her. Vi går en aftentur i byen, og får også et kig på bassinerne og de mange pools, inden vi går hjem til vores bo, som er et relativt nyt YHA-lodge ved indfaldsvejen til den lille by.
