Om formiddagen tager vi afsked med Margit, Henrik, Rikke, Sofie og Mathilde 
Formentlig bliver det sidste gang vi mødes på vores tur i New Zealand. Deres rute er anderledes end vores, og de skal hjem fra Christchurch.
Vi slapper af resten af formiddagen, og får ryddet lidt op mens pigerne fortsætter bål-legen fra stranden aftenen før i haven. Træstykkerne er skiftet ud med mursten, og der bliver stegt stenfisk i gløderne.
Om eftermiddagen kører vi en tur ud til Hokitika Gorge, som er en granitkløft med bare lodrette klipper, hvorimellem Hokitika River snor sig ud mod havet.
Det særlige ved netop dette sted er det mælkede, irgrønne vand, som er fuldstændig uigennemsigtig. Ret underligt og i modsætning til det ellers altid klare vand, der synes at præge New Zealands floder og strømme.
 |
 |
Over kløften og det grønne vand er der spændt en hængebro, som giver adgang til et lille plateau med udsigt til flodens løb i begge retninger.
Sandfluerne er særdeles nærgående, så vi bliver kun et øjeblik, inden vi flygter op i bilen igen. Nogle dusin fluer slipper ind mens dørene er åbne, og vi må bruge en del tid og store armbevægelser på at få nedkæmpet fjenden.
Efter en kort omvej omkring Sunset Point ved Hokitika-flodens udmunding i det Tasmanske Hav, hvor vi finder noget “jade” i form af flotte, grønne sten på stranden, vender vi hjem til sen madlavning og ditto tøjvask 
