Nytårsmorgen er vi de første gæster, som er vågne på motellet. Vi pakker vores baggage sammen, og gør det klar til om aftenen, så vi hurtigt kan pakke bilen til næste dag. Så pakker vi turrygsækken, og kører til Kohaihai nord for Karamea. Her starter New Zealands længste track, the Heaphy Track på 82 km, gennem Kahurangi National Park til Collingwood i Golden Bay, på sydøens nordkyst.
Vi går fra Kohaihai til Scotts Beach, en god times vandring gennem frodig bush og Nikau palmer. Halvvejs er der et fantastisk flot kig ned på stranden gennem bevoksningen. Da vi kommer over bakkekammen, åbner stranden sig for os, og vi står for første gang ansigt til ansigt med The Roaring Tasman. Det er i sandhed et brølende og buldrende hav med enorme og fascinerende kræfter.
 |
 |
Laura og Katrine hygger sig med Lauras lille spand og lille skovl 
i den lille bæk, som strømmer ned fra bjergene øverst på stranden, i sikker afstand af bølgerne. Imens tager Dorte solbad og jeg tager billeder af stranden, klipperne og de fascinerende bølger.
Vi trodser de ihærdige, allestedsnærværende og bestandigt blodtørstige sandfluer, og bliver på stranden godt en time inden vi vandrer gennem bushen tilbage til bilen.
Vi spiser et let aftensmåltid, og kører til stranden ved Karamea for at se solen gå ned. Mætte af solen og varmen, går vi trætte i seng, godt tilfredse med årets første dag.
