Efter den smukke vandretur tager vi en slapperdag. Vi får bestilt overnatning henover Julen og vasket tøj :). Vi får også en god snak med en ældre kvinde, Chris, som bor fast på vores campingplads.
Hun giver os en masse gode råd og brugbar information. Vi beslutter, på hendes anbefaling, at ændre retning rundt om sydøen, så vi kører vestom mod syd i stedet for østom.
For, som hun siger, det er bedre at køre ind i bjergsiden end ud i vandet, hvis vi møder en vildfaren logger-lastbil på de smalle veje langs vestkysten, og så har vi også solen i ryggen. The logger-truckers, som kører med lange træstammer, er kendt i hele New Zealand som nogle ret hasarderede chauffører. Chris fortæller, at det skyldes, at de kører på akkord, og det er derfor de for det meste kører som crazy maniacs.
Det med solen er ikke noget vi har tænkt meget over, men hun har ret. Her i NZ på den sydlige halvkugle står solen op i øst, går nordover og ned i vest. Helt modsat derhjemme.