Det har været småt med internet-forbindelser på det seneste. Så her er et lille tilbageblik fra Roturoa.
Om natten den 10. juni 1886 gik vulkanen Tarawera i udbrud. Et 17 kvkm stort ar blev sprængt i bjergkammens ryg, og vulkansk materiale blev spredt over et 16.000 kvkm stort område. Udbruddet ødelagde de enestående og verdensberømte hvide og lyserøde terrasser, dannet af millioner af års aflejringer af mineraler, og landskabet var forandret for altid. Den nærliggende landsby, Te Wairoa, blev begravet i flere meter kogende varm mudder, ogover 200 mennesker mistede livet.
Museet rummer mange spændende historier fra denne skæbnesvangre nat. I udgravningerne af landsbyen går vi rundt på det, som oprindeligt var jordhøjde, men nu omgivet af meterhøje vægge af aflejret vulkansk mudder.
Rundtom museet er der en lille flod med regnbueørreder, som Katrine og Laura fodrer. Floden ender i et smukt vandfald Te Wairoas Falls, som falder 30 meter i tre forskudte fald.
Tilbage i Roturoa besøger vi The Bath House, Tudor Towers eller Rotorua Museum som den også kaldes. Det er en smuk bygning som blev bygget i 1908 som et modænt badehus, som skulle spinde guld på turister, og der blev ikke sparret på noget. Turister blev tilbudt alle mulige behandlinger som elektriske bade, svolvbade og mudderbade m.m.
Badehusets største udfordring var vedligeholdelsen, som pga. dampe fra svovl og syre langsom blev nedbrudt. Til sidst måtte badet lukke. I dag er det et smukt museum med både historie og kunst.
Vi slutter en spændende og indholdsrig dag af med at besøge Ohinemutu som er den første landsby der blev etableret omkring Rotorua sø, hvor de første maorier bosatte sig da de kom til Aotearoa, som New Zealand hedder på Maori. Det er et meget termisk aktivt område. Det damper fra vandløb og jorden og det lugter af prutter 🙂
Der er en begravelsesplads for faldne soldater fra Maori-regimenter fra begge verdenskrige, og en hel del flot udsmykkede bygninger og mindesmærker. Saints Faith’s Church er en maorikirke bygget i engelsk Tudor-stil, som på ret besynderlig vis er en sammenblanding af maori-kultur og kristne budskaber.
Det er dog tydeligt, at stedet ikke har turisternes interesse. Det virker meget “off the beaten track”.
