New Zealand 2008 - 2009

Te Papa er en af Wellingtons stoltheder. Et fascinerende og levende museum i ikke mindre en seks etager. Her er spændende udstillinger om, hvordan New Zealand er skabt af Jordens kræfter.

Vi prøver at stå i et hus, som bliver udsat for jordskælv svarende til 5 på Richter-skalaen. Ret dramatisk. Vi ser demonstrationer af hvordan vulkaner og jordskælv “virker”, og der er voldsomme optagelser af Ruapehus seneste udbrud i 1995.

Museet er også med på noderne når det gælder ny teknologi. Det kommer til udtryk gennem en multimedievæg med 12 gulv-til-loft og 1,5 meter brede skærme, hvor vi kan uploade egne billeder og video, som vi optager på nogle andre interaktive skærme. Der kan også vælges andre billeder og videosekvenser, og så kan det hele vises på storskærmen, og farvelægges med graffiti-spray med forskellige effekter.

Og naturligvis spiller Maori-kulturen og hele den polynesiske baggrund også her en væsentlig rolle. Hele 4. etage er helliget dette emne.

Alt i alt er det en meget spændende og lærerig oplevelse, som hurtigt sluger hele dagen. Vi er alle godt slidte, da vi får købt de allermest nødvendige ting ind, og går tilbage til kabel-sporvognen, går gennem Botanisk Have i svalende regnvejr, hjem til vores bo.

Vi kommer til Wellington efter en smuk køretur via Levin. Wellington er NZs hovedstad og ligger smukt omgivet af bjerge. Der er bygget op af selv de mindste afsatser og skråninger. Vi har booket overnatning i den gamle del af byen, lige overfor Botanisk Have. Vi får pakket ud, finder ned til midtbyen, hvor vi spiser en dejlig frokost på Queen’s Wharf. Det første indtryk er, at Wellington er en behagelig, imødekommende lille storby.

Botanisk Have Ligger på en bakkeknold, som betyder at stort set alle gange og bede er skrå. Det giver nogle spændende virkninger i bedene, og gangene mellem de forskellige områder er en udfordring i sig selv. Vi når toppen, og tager The Wellington Cable Car ned til City Centre, hvorfra vi går til Government Buildings. Vi ser de to St. Pauls katedraler – den “nye” er indviet i 1964. Den gamle er en trækirke fra 1865.

Godt sultne af den megen traven op ned af bakker og gader, spiser vi frokost i parken foran parlamentsbygningen. Vi kommer med på en gratis rundvisning i regeringsbygningen, som kaldes The Beehive, parlamentet og parlamentsbiblioteket.

Efter en voldsom brand i 1992 er parlamentet blevet genopbygget, og står nu på 417 store gummipuder, som sikrer mod jordskælv. Vi ser en kort dvd om konstruktionen af udførelsen af gummifunderingen. Ret genialt tænkt, når det tages i betragtning, at der herfra kun er 400 meter til det sted, hvor den austral-asiatiske kontinentalplade og Stillehavspladen står og gnubber løs på hinanden. Konstruktionen er i stand til at modstå jordskælv på op til 7,5 på Richter-skalaen.

Efter rundvisningen tager vi kabel-sporvognen op til Botanisk Have over byen igen, ser Lady Norwood Rosen-haven, og brænder dagens sidste krudt af på legepladsen i Botanisk Have.

Vi forlader vores værter i Okahune, og sætter igen kursen mod syd. Vores næste mål er Palmerston North, som er den sidste større by inden Wellington. Undervejs får vi et sidste flot kig på Ruapehu, inden vejen fortsætter gennem bjerge, dale, kløfter og bakkede landskaber med grønt så langt øjet rækker.

Undervejs gør vi en afstikker til Dannevirke, som er det sted hvor de fleste danskere slog sig ned, da de kom til New Zealand som settlers sidst i 1800-tallet. Vi spiste frokost på legepladsen med et vikingeskib, inden vi kørte det sidste stykke til Palmerston North.

Fra Taupos dybe vand går turen ind i Tongariro nationalparken, hvor tre vulkaner ligger side om side. Det er Tongariro (1.967 m), Ngaunuhoe (2.287 m), Ruapeho (2.797 m). Ngaunuhoe er måske bedre kendt som Mt. Doom i den tredje Ringenes Herre-film. Vulkanen er på en gang et fascinerende og frygtindgydende syn.

Vi kører op ad bjergvejen mod Ruapehu, hvor Chateau Tongariro ligger flot placeret ved vulkanens fod. Om sommeren er stedet et yndet udflugtsmål for golfspillere, og om vinteren gælder det skisport. Vi når frem til starten af skilifterne i 1.691 meters højde. Her er der til pigernes store fornøjelse noget is, som trods varmen ikke er smeltet. Optagelserne fra Mordor i den tredje Ringenes Herre-film er optaget her på Ruapehus sider.

Vi kører til Okahune syd for nationalparken, hvor vi overnatter i Dakune Logde hos Tasha og Nicolas.

På opfordring fra vores vært i Taupo, kører vi næste morgen op til Aratiatia Rapids nord for Taupo. Her opstemmes vandet fra søen flere gange i løbet af dagen, og ledes derefter ned gennem flodløbet med enorm kraft.

Larmen fra vandet er øredøvende, og den voldsomhed og kraft, der er gemt i vandet er faktisk frygtindgydende. Energien, der skabes af vandet fra Lake Taupo, dækker 22% af NZ’s spidsforbrug af elektricitet.

Længere fremme i løbet fra Lake Taupo finder vi NZ’s mest fotograferede vandfald, Huka Falls. Det er ikke uden grund – det er fortryllende flot i sine grønne og blålige nuancer, iblandet skummende voldsomt hvidt.

Vi slutter besøget i Taupo af ved Acacia Bay, som er en smukt beliggende lille bugt i et idyllisk område.

Wai-O-Tapu er endnu mere fascinerende end Hell’s Gate. Her er fantastiske farver i vandet på grund af forskellige mineraler, her er kogende pools, her er svovlaflejringer, som har dannet store skriggule svovl-krystaltoppe, her er en nærmest stivnet flod af aflejringer, som giver et indtryk i mikroformat af de berømte terasser ved Tarawera. Det mest fascinerende er champagnepool’en, som er en 263 meter dyb, smaragdgrøn sø, med orange kanter.

Tæt ved er der igen bud efter den lille spand og den lille skovl ved en sø af kogende mudder – langt større og mere voldsomt end Hell’s Gate. Alt i alt en fantastisk spændende oplevelse.

Før vores tur mod Lake Taupo ville vi spise NZs bedste is i Hastings. Men Rush Monroes var lukket

Vi fandt dog et sted hvor vi kunne købe isen i bægre og nød den i den lokale park, hvor der selvfølgelig også er en legeplads

Derefter fulgte en krævende bjergrig køretur til Taupo med brune, grønne og gule farver pga. buske som ligner gyvelbuske. I Taupo bor vi smukt med udsigt til søen, som er NZs største sø på 606 kvkm. Vi er egen spa i lejligheden og der er swimmingpool 🙂

Nord for Taupo besøger vi Wai-O-Tapu Thermal Wonderland, hvor vi ser Lady Knox geyseren springe kvart over ti. Den får lidt hjælp af 300 g sæbe – et smukt og betagende syn.

Lake Taupo er et vulkankrater, som blev dannet i det største kendte udbrud for ca. 26.500 år siden, og dækker som nævnt et område på 606 kvadratkilometer!

Efter en strøgtur, hvor vi kigger på de mange farverige bygninger, og køber noget smart tøj til pigerne, tager vi på det nationale akvarium, som også er placeret i Napier.

Vi ser fiskene blive fodret af en dykker, som også laver sjov med pigerne gennem glasset. Der er også et røre-bassin, hvor pigerne kan tage søstjerner og søpindsvin op i hænderne. Og en kæmpe blæksprutte, en krokodille og en levende kiwi – cool!