Så går turen mod syd igen. Vi kørte et langt stræk fra Apihara til Kauri-skovene gennem smukke, bakkede landskaber. For at undgå et stor omvej uden om Hokianga Harbour Bay, tog vi færgen fra Kohukohu til Rawena. Ved færgen får vi en snak med fru Jan, som har sin kaffevogn stående ved færgelejet.
Til Anders’ store fornøjelse, sælger hun cubansk espressokaffe i alle afskygninger fra sin lille vogn fra 8 morgen til 8 aften.
Vi møder en tysker ved Kohukohu, som kører jorden rundt på sin motorcykel. Han havde kørt en hel dag på Ninety Mile Beach uden at møde et øje. Han var selv kørt fast på stranden, og havde måttet få hjælp af en landmand til at komme fri af sandet. Han fortalte, at også busserne havde siddet fast efter det kraftige regnvejr det sidste par dage. Vi er glade for, at vi ikke vovede os ud på sandet.
Vi når til Kauri-skovene nord for Dargaville midt på eftermiddagen. Der er ikke mange af disse enorme træer tilbage. Omvendt er de ikke til at tage fejl af.
Der er nogle korte vandreture ind til De Fire Søstre, Tane Mahute (Skovens Konge) og Te Matua Ngahera (Skovens Fader). Tane Mahute er det højeste kauritræ med 52 m, og Te Matua Ngahera er det ældste kauritræ på ca. 2.000 år.
Efter turen gennem Kauri-skovene kommer vi til Dargaville, hvor vi finder et noget gammelt og slidt overnatningssted, hvor vi heldigvis kun kan være en nat.
Vi har kig på overnatning et andet sted i Dargaville, som har indrettet gamle togvogne til “tourist cabins”.
