I går (19/11) besøgte vi Zion Wildlife Gardens. En fantastisk oplevelse. Der er løver, hvide løver, tigre, hvide tigre, leoparder, geparder, lynx-katte og en gammel russisk cirkusbavian på 71 år!

Aslan, en “gul” hanløve, sov middagslur da vi kom. Han ville ikke ud af sin kasse, og brølede løvesurt op af væggen, da vores guide Martin, kaldte på ham. Vi kunne se poter og tænder gennem en sprække i kassen – Laura var lidt bekymret for, om han nu kunne komme ud.

Alle dyrene, 42 katte i alt, spiser omkring et ton kød om ugen, svarende til 4-5 køer/heste.

Rewa, den hvide tigerhun, er min favorit. Hun gik langs hegnet, da vi gik hen til hende og “knurrede” – lidt “grumpy” som Martin sagde. På tilbagevejen, efter at vi havde set flere flotte tigre og løver, herunder også Zion, som er parkens overhoved, kom vi igen forbi Rewa.

Blog Image

Hun gned sig igen op ad hegnet og det lod til at hun gerne ville kæles med smiley