New Zealand 2008 - 2009

I dag kører vi videre nordpå til Paihia. Vi ville gerne have haft overnatningerne i Russell i Bay of Islands, men uden internetadgang er det svært at booke i forvejen. Vi har fundet noget i Paihia lige overfor Russell, som ser godt ud. De har wifi, vaskemaskine og opvarmet vand i poolen.

På vejen dertil gjorde vi holdt i Kawakawa, som er berømt for sit offentlige toilet. Bizart, men sandt- det skyldes, at det er udsmykket af selveste Hundertwasser, den meget farverige østrigske kunstner.

Døm selv om det er noget for privaten…

Vi besøgte igen Whangarei Falls og fulgte A.H. Reeds Memorial Park Wall gennem en smuk “urskov” langs floden til et par store Kauri-træer.

Vi har forsøgt at gætte på, hvordan Kauri-træer ser ud, men nu er vi ikke i tvivl. No wonder, maorierne betragter træerne med stor respekt og ærefrygt – dem vi så var omkring 800 år gamle, og de var enorme.

Desværre havde Anders fået indstillet kameraet sådan i går, at alle billeder vi tager i dag er overbelyste. Anders mener kameraet er gået i stykker, og han har brugt meget tid på at få ændret indstillingerne…

Da vi var tilbage fra parken forsøgte vi derfor at finde et kamerashop, som kunne hælpe os med kameraet.

Det fandt vi ikke, men vi fandt i stedet et lille sted, hvor vi købte nogle fantatisk dejlige is og vi smagte den særlige New Zealandske Hokey Pokey is for første (men absolut ikke sidste) gang.

På vejen tilbage så vi Whangarei Falls, som er et smukt vandfald på 25 meter. Det ligger stort set lige ud til vejen, gemt bag nogle buske. Det viste sig, at der er nogle vandreture med udgangspunkt ved vandfaldet – dem prøver vi i morgen.

I går (19/11) besøgte vi Zion Wildlife Gardens. En fantastisk oplevelse. Der er løver, hvide løver, tigre, hvide tigre, leoparder, geparder, lynx-katte og en gammel russisk cirkusbavian på 71 år!

Aslan, en “gul” hanløve, sov middagslur da vi kom. Han ville ikke ud af sin kasse, og brølede løvesurt op af væggen, da vores guide Martin, kaldte på ham. Vi kunne se poter og tænder gennem en sprække i kassen – Laura var lidt bekymret for, om han nu kunne komme ud.

Alle dyrene, 42 katte i alt, spiser omkring et ton kød om ugen, svarende til 4-5 køer/heste.

Rewa, den hvide tigerhun, er min favorit. Hun gik langs hegnet, da vi gik hen til hende og “knurrede” – lidt “grumpy” som Martin sagde. På tilbagevejen, efter at vi havde set flere flotte tigre og løver, herunder også Zion, som er parkens overhoved, kom vi igen forbi Rewa.

Hun gned sig igen op ad hegnet og det lod til at hun gerne ville kæles med

Et par dage internetadgang sætter hukommelsen på prøve. Der er bare så meget at se og opleve

Efter turen til Mt. Eden kørte vi til Whangarei (udtales ‘Fangaræi), hvor vi langt om længe og ud på aftenen – og her mørkt – fandt vores overnatningssted. Vi har et lille velindrettet hus helt for os selv.

Det ligger lige op ad State Highway 1, og selv om trafikken godt kan være tung, er støjen begrænset. Det samme er varmen – her er meget koldt om morgenen.

Første aften og morgen var der heller ikke varmt vand – men det skyldtes at Mary havde glemt at skifte gasbeholderen. Så det var rigtig dejligt med et langt varmt bad!