London Stansted. Lufthaven har ændret sig en del siden, Anders var her første gang for mere end 30 år siden. Vi skal videre til Heathrow med bus nr. 727. I lufthavnen skal vi ringe efter minibussen fra Heathrow Lodge Motel, hvor vi skal overnatte.
Motellet er acceptabelt, men vi vil nok tøve med at anbefale det. Motellet har løbende opkøbt mange af husene på Old Bath Road, som motellet ligger på. Vi bor i nr. 564, værelse 1. Her sidst på aftenen er larmen fra lufthavnen faktisk ret voldsom.